Hej!

Længe siden. Jeg er ikke smuttet ind under en sten.

Jeg har startet et lille projekt jeg meget gerne vil fortælle mere om. Og det gør jeg altid bedst i blog-format.

Siden jeg var lille, har mine forældre (næsten) altid holdt Tibetanske Spanieler. Det er nogle fantastisk søde små selskabshunde. I den forbindelse har vi abonneret på et trykt blad der hed “Tibbemagasinet”. Det er et blad der har kørt i omkring 10 år.

Nu står bladet bare i den kedelige sitation, at der er ved at dø. Magasinet er siden gået over til at være digitalt for at spare omkostningerne. Det er nemlig ufattelig dyrt at printe og sende ud.

Det er her, at jeg kommer ind i billedet. Jeg har nemlig valgt at give Tibbemagasinet en ekstra chance og forsøge at genoplive det. Grunden til, at jeg gør det er fordi jeg gerne vil have mere erfaring med Online Publications. Online Publications dækker over et webmagasin og mulighederne med sådan ét er næsten uendelig. Interaktive PDF’er gør det muligt at implementere lyd eller levende billeder samt hyperlinks eller online-formulare. I magasinet vil der dog kun være hyperlinks. Det synes jeg er lige lovlig fancy – Målgruppen taget i betragtning.

Til magasinet har jeg udviklet en lille hjemmeside som et subdomæne for at holde udgivelserne samlet. Adressen på hjemmeside er tibbemagasinet.160aboveground.dk, og her kan du også hente det allerførste prøve-eksemplar og få en smagsprøve på, hvordan det nye blad kan komme til at se ud.

Tibbemagasinet prøveeksemplar
Tryk på billedet, for at åbne magasinet eller her for at downloade magasinet

Jeg regner med, at få udgivet det første officielle nummer af TibbeMagasinet på den anden side af påskeferien. Det skal nok blive godt. Men sådan et blad laver ikke sig selv, så jeg er meget afhængig af artikler og billeder fra tibbeejere. Én ting af gangen.

Udover dette lille projekt, så har jeg forresten givet min portfolio et lille ansigtsløft – Et nyt tema og nyt typografiark. Det var tiltrængt.

Del på nettet

2 kommentare til “TibbeMagasinet

  1. Hvor er det et flot tibbermagasin. Rigtig godt gået. Jeg er rigtig imponeret. Håber du får gode responsa. Tillykke med det fine blad.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *